> 2000
Her blev Sportscar Event grundlagt i Silkeborg.
Det første arrangement, som primært var en biludstilling, blev afholdt i tilknytning til arrangementet "Brugte biler for alle" i Herning. Det var lykkedes at samle 17 biler fra hele landet.
> 2002
Det første Sportscar Event blev afholdt på Jyllandsringen.
Det var samtidig året, hvor man besluttede, hvad overskuddet skulle gå til. Valget faldt på Børnecancerfonden.
Eventet kom derfor til at hedde "Børnecancerfondens Sportscar Event.
> 2004
Dette er året, hvor Sportscar Event indgår en hovedsponsoraftale med Jyske Bank - en aftale som fortsat eksisterer i dag.
I samarbejde med banken bliver Sportscar Event for alvor brandet med en gul Lamborghini Gallardo i front som Bil nr. 1.
"Børnedage" for udelukkende alvorligt syge børn etableres.
> 2005
Sportscar Event udvides til også at omfatte et event på Sjællandsringen.
> 2006-2009
Sportscar Event er for alvor etableret her. Tilførsel af mange biler til eventet. Stor tilgang af sponsorer, samt øget medieomtale.
> 2012
Sportscar Event har nu udviklet sig så meget, at der er brug for en ny juridisk ramme, hvilket betingede en indskudskapital på 300.000 kr. til stiftelse af Sportscar Events Almennyttige Fond. Kapitalen blev fremskaffet fra Anette og Lars Rolner, som havde været aktive kørere for Sportscar Event gennem flere år.
Det er samtidig året, hvor vi, i samarbejde med Jyske Bank, får tilført en ny Lamborghini Aventador som Bil nr. 1
> 2015
Sportscar Event udvides til også at omfatte Fyn. Der etableres en samarbejdsaftale med H.C.A. Airport i Odense, som gør det muligt, at vi kan afvikle Sportscar Events på selve landingsbanen.
Eventet er nu blevet så stort, at det ikke længere er muligt at håndtere med frivillige hænder alene. Der ansættes en eventchef på deltid.
> 2016
Det besluttes, at der udover donationerne til Børnecancerfonden, også vil blive doneret mindre beløb til hhv. TrygFondens Familiehus i Skejby samt Lukashuset, Børne- og ungehospice i Hellerup.
> 2018
I samarbejde med vores hovedsponsor, Jyske Bank, får vi dette år en ny Bil nr. 1 i front for Sportscar Event - den legendariske Ford GT.
> 2019
Sportscar Event er repræsenteret med events på hhv. Fyn, Sjælland og i Jylland. Men det udvides til også at omfatte et arrangement på Bornholm - på lufthavnen i Rønne.
> 2020
I samarbejde med vores hovedsponsor, Jyske Bank, tilføres en spritny Ferrari F8 Tributo som Bil nr. 1. Men dette år kommer biler aldrig ud at køre, grundet Covid 19. For første gang i 20 år er Sportscar Event aflyst.
Grundet loyale sponsorer, herunder Jyske Bank, formår Sportscar Event stadig at donere penge til vores formål. Hele 850.000 kr.
> 2021
Covid 19 hærger fortsat over hele kloden, herunder forsamlingsforbud af større menneskemængder. I efteråret 2021 lempes forbud i Danmark og det er igen muligt at samle mennesker. Alle vores events afvikles i efteråret indenfor 1,5 måned og det lykkedes at indsamle 1.250.000 kr. til vores formål.
> 2023
Det besluttes, i samarbejde med Jyske Bank, at sætte endnu større fokus på formålet. BØRNENES BIL bliver en realitet - en bil til dem, som det hele handler om. Bilens dekorationen er baseret på tegninger lavet af kræftramte børn på Rigshospitalet og Aarhus Universitets hospital i Skejby. Familiebilen stilles til rådighed af Hessel.
> 2024
Samarbejdet mellem Sportscar Event og Jyske Bank omkring det øgede fokus på formålet, gennem BØRNENES BIL, fortsætter. Samarbejdet udvides med tilførslen af Porsche Danmark, som stiller en spritny Porsche Taycan 4S tilrådighed for formålet.
Kontakt os:
Sportscar Event
Sønder Álle 9
8000 Aarhus C
CVR nr.: 34 37 51 43
Telefon:
+ 45 28 83 85 29