
Hvad har denne håndfuld af sportsvogns-historiens helt store til fælles? Ferrari Enzo, Porsche Carrera GT, Ford GT40, Lamborghini Aventador og Lotus Seven? Ok, de har alle én motor og fire hjul - men det er ikke det, vi tænker på her. De har det til fælles, at de alle har været med i Sportscar Event. Arrangementet, hvor en række private stiller op med deres biler og giver ture - for at gi' passageren en oplevelse for livet og for at samle penge ind til BørneCancerFonden. I år køres der på FDM Sjællandsringen d. 31. maj, og igen på FDM Jyllandsringen d. 6. juni.
En Pagani Zonda, mange og eksotiske Ferrari'er plus en Bugatti Veyron, er blandt de ekstraordinære i år. Og på den måde er Sportscar Event 2015 så typisk. For siden første event i 2002 har stort set alle historiens største været der.
Vi har fundet de bedste skud af de bedste biler frem fra billedgalleriet. Og her er de:
De 12 hidtil største plus stjernen i år.
Ps. En tur i verdens dyreste, Bugatti Veyron plus tre af de øvrigt største, skal man sikre sig på forhånd. Lige nu - i perioden fra d. 16. maj til d. 26. maj - kører en auktion på Lauritz.com, og det er her, det foregår. De fire ekstraordinære biler kører udelukkende på Jyllandsringen.
Ferrari Enzo er måske den mest ikoniske sportsvogn fra nullerne - også italieneren med rumskibsdøre har været det store trækplaster i Sportscar Event
Fra Sportscar Event 2002 - dengang var feltet ikke helt så eksotisk: Forrest englænderen TVR, så en Ferrari racerbil faktisk og bagest, engelske Lotus Seven.
Fra de tidlige år - Lotus Seven i en klassisk situation: Skarpt sving, koncentreret kører, begejstret passager.
Ford GT40 var i 1960'erne den store i 24-timers løbet på Le Mans. Gadeudgaven af den gamle racerbil har været med flere gange.
Lamborghini Aventador med 700 hestekræfter. Ja, syv hundrede, hvilket sikrer den ekstraordinære tur rundt på FDM Sjællands- eller Jyllandsringen.
Gamballa Mirage GT, en tunet udgave af Porsche's Carrera GT, var sidst i nullerne den store stjerne i Sportscar Event.
Lamborghini Gallardo med V10-motor. Den gule italiener var, i flere år, det store trækplaster.
Racerkøreren Jason Watt er en af de få kendte kørere i Sportscar Event - her er han i sin Ford GT, som den så ud, da han meldte sig på holdet for en række år siden.
The Stig - ja, ham fra TopGear, kom pludseligt forbi det danske arrangement til fordel for BørneCancerFonden.
Opel Speedster kom til Sportscar Event i 2005. Netop denne bil har kørt lige siden, og har kørt alt i alt cirka 600.000 kr. ind til BørneCancerFonden.
Zenvo ST1 - Danmarks berømte superbil, har også været forbi arrangementet.
Bugatti Veyron - verdens hurtigste sportsvogn har før været med til Sportscar Event - og i år kommer den igen.
..og i år: Pagani Zonda er den store eksotiker fra Italien.
Fakta - Sportscar Event 2015
FDM Sjællandsringen
31. maj, kl. 9-16.
Entré: 50 kr., børn under 12 år kommer gratis ind.
FDM Sjællandsringen er den østlige pendant til Jyllandsringen. Banens længde 1,1 km.
Adresse: Abildgårdsvej 17, 4000 Roskilde.
NB: Gæster, der har købt billet til Roskilde Rings Jubilæumsløb samme weekend, har gratis adgang til Sportscar Event den 31. på FDM Sjællandsringen.
Mere info: www.sportscarevent.dk
FDM Jyllandsringen
6. juni, kl. 9-16.
Entré: 50 kr., børn under 12 år kommer gratis ind.
FDM Jyllandsringen er hele Danmarks racerbane, som også afviklede det første Sportscar Event i 2002. Banens længde er 1,5 km.
Adresse: Skellerupvej 38, Resenbro, 8600 Silkeborg.
Mere info: www.sportscarevent.dk